4 personer
Ingredienser
250 g grønne asparges
1 ltr. vand
2 grøntsagsbouillon terninger
2 skalotteløg
3 fed hvidløg
2 spsk. smør
1 spsk. olivenolie
3 dl. arborioris (225 g)
½ dl. piskefløde
2 spsk. presset citronsaft
½ tsk. salt
Friskkværnet hvid peber
1 dl. revet fast ost – fx cheddar
+ 1 dl. i flager (40 + 40 g)
Sådan gør du
Bring vandet i kog med bouillon terningerne.
Pil og hak skalotteløg og hvidløg og steg dem i smør og olie til de er klare. Tilsæt risene og rør rundt – steg ca. 1 min.
Tilsæt bouillonen – ca. 2 dl. ad gangen, og lad det koge ind i risene.
Rør af og til og tilsæt mere bouillon efterhånden.
Lad risene koge ca. 20 min.
Bræk den nederste del af de grønne asparges og skær dem i tynde, strå skiver, men lad aspargeshovederne være hele.
Tilsæt aspargesskiverne, når der er ca. 3 min. tilbage af kogetiden.
Rør fløde og citronsaft i risene.
Krydr med salt & peber og vend den revne ost i.
Drys de rå aspargeshoveder og osteflager hen over retten og servér straks.
Velbekomme!