Månedens klumme

Januar

MADTRENDS 2016 - og sund & stærk i en vintertid

Et nyt frisk år venter forude, forhåbentligt fyldt med muligheder, oplevelser og spændende lækker, velsmagende mad. Der er masser af inspirerende, sunde madtrends i sigte i 2016, hvor der bl.a. vil blive fokus på vegetabilske fødevarer, fermenteret mad, sund fastfood, bedre dyrevelfærd, bæredygtig tankegang og mindre madspil.
Begreber som semi-vegetarer og flexitarer ses nu på Wikipedia, og antallet af bøger, magasiner og restauranter med raw food, vegansk og vegetarisk mad boomer. Siden 2007 er forbruget af kød i USA fx faldet med 10%, og det anslås, at antallet af vegetarer i Amerika er fordoblet siden 2009. Herhjemme skifter mange bøfferne ud med grønsager en eller flere gange om ugen, og vi taler om ”Meatless Monday”.
Ligesom vi har set fokus på de gamle kornsorter, vil også de gamle grønsagssorter få en renæssance. De gamle sorter har ofte en mere stærk og bitter smag, sammenlignet med de grønsager vi kender i dag, der er mildere og sødere, ligesom de gamle også har en højere næringsværdi.
Hvis du kigger i grøntafdelingen hos Dalgaard vil du finde en lang række spændende grønsager med et højt næringsindhold, bl.a. årstidens grønsager der tæller de lidt tungere grønsager som kål og rodfrugter.

Den sunde fastfoodvinder mere og mere frem de kommende år. Retterne er et tilbud, du kan vælge til de travle dage, hvor du gerne vil have noget hurtigt, men sundt på bordet. Det må altså gerne være nemt, men stadig sundt – gode måltidsløsninger, der krævet et minimum af tilberedelse. Hvad enten du kigger i slagterafdelingen, hos delikatessen eller hos fiskedrengene, så vil du altid kunne blive inspireret til nemme, sunde måltider i Dalgaard.

Vi læser om mange kure og kostretningerog måske løftede pegefingre, men når alt dette så er sagt og skrevet, så er det bare så vigtigt, at vi også fokuserer på nydelse, madglæde og de sociale aspekter i måltidet. Og selvom sundhed og grønsager ofte er nøgleordene, så hitter stadig rørt tatar, en god bøf, brunet smør eller en sauce, der er kogt ind på rødvin og fond, et godt glas vin og en lækker, delikat kage stadig hos mange – og sådan må det gerne være.

Der har været fokus på ”Stop madspil”de seneste år, og allerede nu kan man se at Danmarks madspil, de seneste fem år, er faldet med ca. 25%.
Hos Dalgaard finder du en kølemontre og et par hylder med overskriften ”Stop madspil – køb og brug”.
Tips til at stoppe madspil:

  • Køb kun den mængde mad, du har brug for
  • Tilbered kun den mængde mad, du/I kan spise
  • Hvis du alligevel får lavet for meget mad, så sæt maden i fryseren til en anden dag eller i køleskabet, så den kan spises dagen efter
  • Alt fra kød og brød til ost og fløde kan fryses uden at tage skade
  • Grønsager, frugt og bær kan fryses
  • Krydderurter kan fryses i isterningebakker
  • En rest rødvin kan fryses i isterningebakker og anvendes i gryde- og simreretter
  • De sidste frugter, bær og grønsager kan juices til en nærende og velsmagende juice
  • En rest stegt laks kan anvendes i madpandekager og salater
  • En rest chili con carne kan bruges som fyld på en pizza
  • Kogt kylling kan bruges som fyld i tarteletter eller suppe
  • De kogte kartofler kan bruges til en kartoffelmad med purløg og mayonnaise

Årets første måneder er ofte kendetegnet af forkølelser og hoste, så det er en god idé at styrke immunforsvaret, som er af vital betydning for et godt helbred. Den mad du spiser kan styrke kroppens naturlige forsvar og beskytte mod infektioner.


Ingefær styrker dit immunforsvar og holder forkølelsen fra døren. Kombiner fx ingefær med appelsiner eller anden frugt til et lille shot, eller kom ingefær i din juice sammen med fx rødbede, gulerod og æble.





Krydderurter giver smagen et pift og dig selv masser af sunde plantestoffer. Mynte og timian kan lindre vinterens forkølelse og halsonde.




Surkål og saurkraut (fermenteret mad) indeholder probiotiske bakterier, de som også findes i surmælksprodukter, og er mad til at de gode tarmbakterier, som netop er en stor del af dit immunforsvar. I dag ved vi desuden, at tarmen og hjernen er meget tættere forbundet end vi troede. Og når tarmen er sund, bliver hjernen både sund og glad. Så disse madvarer er også med til at give et løft til humøret her i den mørke vintertid. Har du lyst til at læse mere om dette, så har den ny-udkomne bog ”Hjernens nye liv” af David Perlmutter netop fokus på dette.


Citrusfrugter, kål og rød peberfrugt er spækket med C-vitaminer, der booster dit immunforsvar.

Om vinteren kan kroppen godt lide varmende, langtidstilberedt mad, så simreretter er perfekte i denne kolde tid. Når retten først er sat i gang i gryde eller ovn, tilbereder den stort set sig selv. Det kan være retter som ossobuco, store kødboller i tomatsauce med høvlet parmesan, citronkylling eller kalvesteg rullet med friske urter, nødder og tørrede frugter.
Motion, god søvn og stressreduktion er også med til at opbygge et stærkt immunforsvar. Har du svært ved at falde i søvn, så har Pukka en te ”Night Time”, der bl.a. indeholder lavendel, som virker beroligende.

Laks har bygget mange sunde sager ind i sit kød. Fra laks og andre fede fisk fx sild og sardin får du bl.a. omega-3 fedtsyrer, som styrker dit immunforsvar, din hjerne, din hud og dit humør. Kødet indeholder også D-vitamin, der ligeledes er vigtigt både for immunforsvar og hjernen. Desuden er D-vitamin knoglestyrkende og energigivende. Er du veganer eller vegetar kan du få de sunde omega-3 fedtsyrer fra fx chiafrø, græskarkerner og valnødder.

Månedens klumme 2016

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00