April

DALGAARD VAR ET SANDT MEKKA AF LÆLKKERIER PÅ SMAGENS AFTEN DEN 21. MARTS:

    Delikatesseafdelingen bød på:
  • Braiseret kalv med mørk øl og urter
  • Grillet pluma fra Thomas Rode, hertil grønsager og brunet smør med chipotle
  • Mørk, lækker chokoladekage
Alle tre retter er fra ”Dalgaard Catering, forår & sommer 2017”.
I folderen er der forslag til menuer og buffet, men du kan naturligvis sammensætte
netop den menu, som du har lyst til.


    Fiskebutikken bød på:
  • Østers med en vinaigrette
  • Stegt kulmule med bløde skalotteløg og sauce verte
  • Stegt rødfisk med grønne asparges vendt med fennikelskud, hertil ramsløgsmayonnaise
  • Stegt torskerogn med stenbiderogn, syrnet fløde og estragon

    Osteafdelingen havde smagsprøver på:
  • Pecorino al tartufo, italiensk fåreost med trøfler.
  • Erborinato Sancarlone, som er en italiensk blåskimmel lagret i espresso.

Flødeoste og specialiteter fra Kunigunde
Kunigunde ligger ved Slagelse og fremstiller flødeoste, både salte som sødlige, stærke som milde. Flødeostene er lavet på komælk, på nær en enkelt der er lavet på gedemælk. Kunigunde er faktisk navnet på en af familiens malkegeder.
Der findes 9 forskellige flødeoste fx Wasabi-flødeostecreme, Chili-flødeost med røget paprika, Kastanjeflødeost og Gedefriskost med citron og peber.
Kunigunde fremstiller også tilbehør til oste, som du fx kan serverer til oste- eller tapasborde. Du kan fx købe hjemmelavet sennep, romsyltede Muskatdruer, lavendelsyltede abrikoser, nødder og ristede Marcona-mandler.

Skinker og pølser fra Livsnyder & Bonderøv
Livsnyder & Bonderøv er en virksomhed i Hårlev på Stevns, der fremstiller lækre specialiteter af gode råvarer. Hos Dalgaard finder du et utal af spegepølser og ikke mindst, den velsmagende ”Stevns Klint Koldkrigsskinke”. Skinkerne kommer fra særligt udvalgte grise, og lagres i adskillige måneder på Koldkrigs Museet/Stevns Fortet. Det sker 25 meter nede under jorden og 25 meter inde i klinten, i et gammelt renset og rengjort ammunitionsrum.
Her ligger skinkerne fuldstændigt optimalt, og på allerbedste vis udnyttes den høje luftfugtighed, som tørrer skinkerne langsomt, således at de bliver til velsmagende gourmetskinker.
Spegepølserne er med lavt fedtindhold og uden hvede og farvestoffer, og i Dalgaard finder du bl.a. disse varianter: spegepølse med ramsløg og soltørrede tomater, eller med hvidløg. Spegepølse med whisky og valnødder eller med tranebær og hasselnødder. Du finder også lammespegepølse, oksespegepølse og Chili-lakrids øl pølse.

Desserter fra Rørvig
Håndlavede desserter fremstillet ud fra opskrifter fra ejernes forældre eller bedsteforældre – og uden unødvendige tilsætningsstoffer eller andet til at forlænge holdbarheden. Desserterne er i rigtige glas, der sagtens kan benyttes senere, måske til slik, snack, en lille blomst eller plante.
Gammeldaws æblekage: Klassisk æblekage som indeholder æbler, der er kogt med vanilje og lagt sammen med æblekagerasp med hasselnødder. Til sidst er æblekagen toppet med flødeskum. Tiramisu: efter en klassisk italiensk opskrift med ladyfingers dyppet i espresso og Marsala vin. Derpå lagt i lag i cremen og drysset med kakao på toppen.
Rabarbertrifli: rabarberkompot lagt i lag med vaniljecreme og hakkede mandler, og toppet med flødeskum.

Juice fra van Nahmen
Jeg skrev om disse meget velsmagende juicer sidste måned. Men de var med på Smagens Aften, så de får lige en lille tanke igen, bl.a. fordi juicerne sagtens kan indgå i en alkoholfri drikkemenu. Van Nahmen er et gammelt familieejet firma, der i 1930 begyndte at presse aromatiske æbler fra omegnens frugtplantager. Efterfølgende er det blevet til meget mere end æbler, der presses, men frugten stammer stadig fra lokalområdet i Rhine-landet.
Flere af juicerne kan serveres til aftensmad, og på flere restauranter som fx Kiin-Kiin, Geranium og Den Røde Cottage, kan man i dag vælge en komplet juicemenu til sin mad. Juicer og safter der er specielt udvalgt til retterne. Det kan være til gæster der er i bil, er gravide eller af anden årsag ikke ønsker at drikke alkohol.
Æblesorterne Elstar og Jonagold egner sig for eksempel til maden. Elstar til fiskeretter og fjerkræ, og Jonagold til desserter som pandekager med æblekompot eller en frugttærte.
Der er ca. 70% frugtindhold i juicerne, og hos Dalgaard finder du et stort udvalg fra van Nahmen. Juicer presset på æble, pærer, rabarber, blommer og druer. Du kan få juice i små flasker á 25 ml eller lidt større flasker på 0,75 l.


Netop nu 2017

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00