EFTERÅRSSUPPE
Suppe kan tilberedes på et utal af måder, langsomme supper, der simre det meste af dagen eller hurtige supper, som er god og uhøjtidelig mad, når der er travlhed. Supper kan være klare supper, bouilloner eller tykke, blendede supper. Der er supper der er så tykke og fyldt med så meget fyld, så det kan være svært at se, om det er en suppe eller en gryderet.
De fleste supper kan tilberedes i god tid, og mange bliver kun mere smagsmættende ved at stå en rum tid, før de serveres. Suppe er faktisk en gammel måde at lave mad på. Sejt kød og grove rodfrugter blev kogt møre i vand med krydderurter. Tidligere kunne suppe også være noget, der blev tilberedt for at strække på husholdningspengene.
Supper kan inddeles i to grupper, de klare supper og de tætte supper. De klare supper filtreres ofte gennem et klæde, og tilsættes derpå lækkert fyld af fx kød, fisk, grønt, linser eller andre bælgfrugter, kød- og melboller eller tofu. De tætte supper er cremede, ofte blendede supper.
I USA er det netop nu ”bone broth”, der topper – oversat til dansk ”bouillon”, gerne af den slags der tilberedes på masser af ben og knogler. Bouillonen indeholder mange mineraler fra knoglerne fx magnesium, kalk og kalium, der blandt andet styrker kroppens knogler. Fordi suppen hat kogt så længe, er mineralerne lette at optage for kroppen. Bouillonen indeholder også glucosamin, som findes i knogler og er med til at holde leddene sunde.
Når suppen koges, dannes gelatine, som har en opbyggende virkning på slimhinden i fordøjelseskanalen, og gavner samtidigt tarmene. Så her er bouillon helt i tråd med tidens store opmærksomhed på kroppens tarmsystem, dels i litteraturen, hvor den nye bog ”Tarme med charme” er blevet vældig populær, samt den nye interesse for fermenteret mad, som man ved styrker hele fordøjelsen og især tarmfloraen.
IDEER TIL SUPPE
- Bouillabaisse, kommer oprindeligt fra Marseille i Provence, og når man smager den suppe, så er det ikke svært at forstå, hvorfor mange elsker mad Fra Provence.
- Broccolisuppeer fyldt med sundhed og har en smuk grøn farve. Broccolisuppe tilberedes på ganske kort tid, ellers bliver det ikke en velsmagende oplevelse.
- Græskarsuppe, smuk og cremet og kan toppes med fisk, fjerkræ eller ristet tofu.
- Kyllingesuppemed mørt kød og masser af skønne grønsager.
- Misosuppe, en japansk let og nærende suppe bl.a. for fordøjelsen.
- Rødbedesuppekan være et kraftigt måltid kogt på oksebov, som det kendes fra den russiske Borsjtj. Smuk farve og et utal af næringsstoffer. Toppes eventuelt med pesto eller cremefraiche.
- Tomatsuppekan toppes med croutoner, hakkede oliven eller kapers. Som kold går den under navnet Gazpacho.
- Blomkålssuppetilberedes på kort tid og kan toppes med finthakket purløg, dild og forårsløg.
- Majs chowderer en lækker varmende, blød og sødmefuld suppe, som hitter hos både hos børn og voksne.
- Gulerodssuppe, toppet med rodfrugtchips og serveret med kommenbrød.
- Kalve- eller oksekødssuppemed mange grønsager og kød- og melboller.
- Hønsekødssuppemed bladgrønt, nudler og vagtelæg.
Se & prøv mine opskrifter på supper:
– Gullaschsuppe
– Karry-kyllngesuppe
– Kartoffel-porresuppe
– Thai-kokossuppe
– Svampesuppe
– Suppehorn
SUPPETID
Græskar
-Græskar og Halloween den 31. oktober er uløseligt forbundet. Ofte udhules græskar og stilles med et stearinlys udenfor og skaber en hyggelig stemning. Men græskar kan naturligvis også spises.
Græskar stammer fra Amerika og var, sammen med majs og blåbær, en af de mest næringsrige hovedingredienser hos indianerne. I USA holdes hvert år Thanksgiving, festen hvor man fejrer venskabet mellem indianerne og nybyggerne. Her serveres sød ”Pumkin-pie”, som er en græskartærte.
Græskar er en af de grønsager, der indeholder flest betakarotener, som er det orange farvestof, der giver græskaret dens flotte farve. Desuden er fiberindholdet vældigt højt, til gavn for både din fordøjelse og din hormonbalance.
Græskar fås i mange størrelser og faconer fx butternut squash, spaghettigræskar eller den lille orange Hokkaido-græskar.
Græskar kan tilberedes som suppe sammen med gulerødder og ingefær, eller de kan fyldes med ris, valnødder, vandkastanie, rosiner og svampe eller de kan skæres i både og bages i ovnen. Græskar er sødlig i smagen og kan derfor også bruges til desserter, som bagt græskar-dessert eller i tærter og pier.
Rødbede
-Rødbeden er fyldt med naturlige farvestoffer, de såkaldte farvepigmenter betacyanin, der giver rødbeden dens flotte farve.
Betacyanin giver kraftig antioxidantbeskyttelse og er en vigtig faktor i leverens arbejde.
Rødbede har et utal af vitaminer og mineraler. Og så er rødbeder lav på kalorier, men rig på fibre. Rødbeden indeholder svovlforbindelser, der har evnen til at binde giftstoffer til sig.
Du kan spise rødbeder rå eller bage eller koge dem. Rødbede smager bedst, hvis du blander den fx med kapers, balsamicoeddike, peberrod eller andre kraftige smage. Den kan bruges i vegetabilske bøffer, i humus, i kager, smoothies, til suppe og så kan den naturligvis syltes.
Pastinak
-Pastinak er den af vores rodfrugter, som er mildest og sødest i smagen. Den ligner til forveksling persilleroden, men du kan kende forskel på dem, på den grønne top der, på pastinakken, sidder en smule sænket ned i den hvide rod. Som regel er pastinakken også større end persilleroden.
Rødderne dufter også forskelligt, persilleroden dufter og smager af persille. Pastinak er lækker i en rodfrugtmos, eller den kan ovnbages sammen med andre rodfrugter, eller den kan benyttes fint strimlet i wokretter.
En mos kan tilberedes af kartoffel, pastinak, persillerod og godt med løg, og krydres med reven muskatnød, olivenolie, salt og peber.
Pastinakken kan skæres i tynde stave og blancheres et par minutter i letsaltet vand. Derpå kan se spise som de er eller vendes i en lun salat, eller de kan marineres i en god vinaigre med krydderurter.
Rodfrugter passer godt til det kølige efterår, hvor kroppen har brug for flere vitaminer og mineraler, og lidt mere tung og varmende mad.