Miso-dip

Ingredienser

1 spsk. sesamfrø, ristet let gyldne på en tør, varm pande
4 spsk. lys miso
2 spsk. shoyu eller tamari (sojasauce)
2 tsk. sesamolie
2 spsk. citronsaft
1 spsk. revet ingefær
2 spsk. vand
1 spsk. tahin
1 fed hvidløg

Sådan gør du

Rør alle ingredienser – undtagen sesamfrøene sammen i en skål.
Bland 2/3 af sesamfrøene i, og drys de resterende sesamfrø over den færdige dip.
Serveres som dip til grønsagsstave af fx agurk, kinaradise, bladselleri og gulerødder.
Dippen kan også serveres til kød, fisk eller fjerkræ.

Udskriv opskrift