Italienske kalvefrikadeller

(ca. 12 stk.)

Ingredienser:

400 g hakket kalvekød
5 sardeller (saltede ansjoser i olie), hakkede
25 g parmesanost, fintrevet
Reven skal af ½ usprøjtet citron
2 skiver brød uden skorpe, fint smuldret
2 æg
Ca. 2 dl koldt vand
1 lille løg, fintrevet
¼ bundt bredbladet persille, hakket
Kværnet peber
Smør/olivenolie til stegning

Sådan gør du:

Rør kødet med sardeller, til farsen er sej.
Tilsæt ost, citronskal, brødkrumme og æg og rør.
Tilsæt vand lidt ad gangen, til farsen er smidig. Rør løg, persille og peber i.
Stil farsen i køleskab ½-1 time.
Varm en pande med smør/olie og form ca. 12 frikadeller, der steges på begge sider, til de er gyldne og gennemstegte ca. 12 minutter i alt.

Udskriv opskrift