Kylling med søde kartofler og æbler

(4 personer)

Ingredienser:

4 stk. kyllingefilet
8 salvieblade
4 skiver lufttørret parmaskinke eller seranoskinke
4-6 søde kartofler, skåret i tykke stave eller i både
½-1 rød chili, uden kerner og hakket
6 æbler, Cox Orange, skåret i kvarte og uden kernehus
3 spsk. olivenolie

Kryddersalt
2 spsk. havsalt, fx Maldon
2 spsk. sesamfrø
1 tsk. sichuanpeber
½ tsk. sorte peberkorn

Sådan gør du

Kryddersaltet: rist salt, sesamfrø og sichuanpeber på en tør pande, og stød alt sammen med sort peber i en morter.
Drys kødet med en smule kryddersalt og læg to salvieblade på hver filet.
Vikl en skive skinke om hvert stykke kød og hold det evt. på plads med bomuldsgarn.
Kom olien i en bradepande, vend kartoffelstykkerne rundt deri og drys med chili.
Sæt bradepanden i en 200° varm ovn 10-15 minutter.
Brun kyllingekødet let på en pande og læg stykkerne i bradepanden, og lad den stå yderligere 20 minutter i ovnen – når der er 10 minutter tilbage vendes æblebådene med kartoflerne og bages med i ovnen.
Drys med resten af kryddersaltet ved serveringen.

Udskriv opskrift