Vintersuppe

Det skal du bruge:

2 løg
1 kg blandede gulerødder, rødbede, pastinak og sød kartoffel
2-3 laurbærblade
1 rød chili, flækket og uden kerner
3 fed hvidløg
Kværnet salt og peber
1-2 spsk. olivenolie
10-12 dl grønsagsbouillon
1 stor håndfuld babyspinatblade
25 g cashewnødder og mandler, ristet let gyldne på en tør pande og grofthakkede

Sådan gør du

Skær løg og grønsager i mundrette stykker.
Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og vend dem med laurbærblade, chili, hvidløg, olivenolie, salt og peber.
Bag grønsagerne i en 200° varm ovn (varmluft) ca. 30 minutter, til grønsagerne er møre – vend dem et par gange undervejs.
Blend alle grønsager med bouillonen, som tilsættes lidt efter lidt til den ønskede konsistens.
Varm suppen igennem, smag den til, og server suppen toppet med spinatblade og ristede nødder og mandler.

Udskriv opskrift