4 personer

DET SKAL DU BRUGE

Salt
500 g italienske tortelloni med asparges, Linea Gourmet fra Temporin
Dalgaards olivenolie fra Daniel Letz
2 fed hvidløg
500 g optøede store kutterrejer fra Royal Greenland
1 dl tør hvidvin
1 dåse flåede tomater
2 dl Øllingegaard piskefløde
Peber
¼ bdt. frisk oregano fra Gourmet Collection

SÅDAN GØR DU

Kom en god portion salt i en gryde med kraftigt kogende vand. Tilsæt tortellonierne og kog dem i 6 minutter. Varm en gryde op til middel varme, og kom godt med olivenolie i. Tilsæt et finthakket hvidløg. Hvidløget må ikke tage farve – så bliver det harsk i smagen.

Dræn kutterrejerne for væde, og kom dem op i gryden med simrende hvidløg. Tilsæt en 1/2 dl tør hvidvin, og lad det stå i 30 sekunder og koge ind. Herefter kommer du flåede tomater og 2 dl fløde i gryden og rører godt rundt. Lad det stå og koge 30 sekunder, til fløden er blevet cremet i konsistensen. Si nu vandet fra tortellonierne, og kom den dampende pasta op i gryden. Der må godt være lidt kogevæske ved – det jævner nemlig saucen. Til sidst smager du til med lidt friskkværnet peber.

Anret pastaen i en dyb tallerken, og pynt med frisk oregano på toppen. Hæld til sidst en smule olivenolie over de dampende tortellonier.

Velbekomme!