Lune agurker

(4 personer)

Ingredienser

2 agurker, skrællede og delt på langs, kernerne skrabes ud med en ske
3 skalotteløg, finthakkede
1 spsk. smør
1 tsk. Dijon sennep
1 dl hvidvin
1 spsk. citronsaft
1 spsk. honning
Knuste rosa peberkorn
1 æggeblomme
1 dl piskefløde
1 bundt dild, fintklippet

Sådan gør du

Skær agurkerne i skiver og drys dem med lidt salt.
Lad dem stå 30 minutter, så vandet trækker ud.
Tryk agurkerne tørre.
Agurker og skalotteløg sauteres let i smør.
Sennep, citronsaft, vin, knuste peberkorn og honning kommes ved, og det hele simrer 10 minutter.
Æggeblomme og piskefløde piskes sammen og røres i for at jævne – herefter må det ikke koge.
Smag retten til med salt og peber og masser af dild.
Kan bruges som en forret med brød eller som tilbehør til fisk.

Udskriv opskrift