4 personer

DET SKAL DU BRUGE

1 kg oksehøjreb eller 4 højrebsbøffer fra Dansk Friland
Ca. ½ dl Pernod
60 g Økologisk Øllingegaard smør
Grillsalt fra Urteteket
2 stk. fennikel
4 fed hvidløg
250 g San Marzano tomater
1 bdt. timian

SÅDAN GØR DU

Start med at varme en pande kraftigt op. Skær benene af oksehøjrebet inden du skærer bøffer ud på ca. et par centimeter. Læg bøfferne på den varme pande – de skal have cirka 2 minutter på hver side.

Tips!Du kan sagtens stege kødet med benene på. Vælger du at skære benene af, kan de steges ved siden af eller anvendes til en kraftig oksefond.

Skær enderne af fenniklen, inden du snitter den i tynde skiver.
Knus hvidløgsfedene med håndfladen mod skærebrættet.
Kom nu fennikel, hvidløg og tomater på panden sammen med kødet. Vend bøfferne og tilsæt retten godt med frisk timian og en stor klat smør.

Det er vigtigt, at panden er meget varm, når man skal flambere – ellers kommer der ingen flammer.
Drys lidt grillsalt over retten, og tilsæt Pernod. Flambér retten – men pas på håret! Når flammerne er brændt ud, tager du panden af blusset.

Anret bøfferne på midten af en stor tallerken, og kom garnituren ovenpå. Pynt med timian.

Det er en vidunderlig sensommerret.

Hertil anbefaler vi: 2007, Château Picque Caillou Pissac – Lèognan, en elegant vin med fylde og kraft

Velbekomme!