April

TAHIN
Tahin er måske bedst kendt som ingrediens i humus og baba ghanoush, men tahin kan anvendes til meget mere.
Tahin er en sesampasta, der er fremstillet af ristede, malede sesamfrø. Mellemøsten har lang tradition for at anvende tahin i maden, men i dag er tahin heldigvis også blevet en del af vores køkken. Tahin har en cremet konsistens og en nøddeagtig smag.
Tahin er en rig kilde til proteiner, essentielle fedtsyrer, kalk og magnesium. Blot en skefuld eller to er med at styrke dine knogler på grund af tahins indhold af kalk og magnesium.
Tahin indeholder desuden sesamin, et fiberagtigt plantestof, der blandt andet gavner fordøjelsen og er med til at give hormoner i balance.
Du kan anvende tahin i din smoothie, her giver tahin både næring og mæthed på grund af dets indhold af proteiner og fedtstoffer. Tahin kan anvendes i dip, dressinger, eventuelt rørt med yoghurt eller til at dryppe på brød med banan og ricotta.
Tahin købes på glas, og findes med og uden tilsat salt.

Prøv et par af nedenstående opskrifter med tahin:

BRØNDKARSE - OG ET PAR ANDRE KRYDDERURTER
Brøndkarse er nævnt i gamle romerske skrifter, men først i 1960´erne dukkede den op her. Da blev den hurtigt uhyre populær, og blev ofte serveret til tidens røde bøffer.
Brøndkarse er medlem af Korsblomstfamilien og indeholder ligesom resten af den familie næringsstoffer, der stimulerer din lever til at arbejde optimalt. Den er en fin kilde til C-vitamin og folinsyre – og fibre, der hjælper kroppen til at udskille affaldsstoffer. Den egner sig i omeletter, i salater eller ganske enkelt som tilbehør til kød og fisk.

Et par tips med brøndkarse:
  • Brøndkarse-pesto: kom 100 g brøndkarse, 1 håndfuld basilikumblade, 1 fed hvidløg, 75 g reven parmesanost, 5-6 spsk. olivenolie, saft og reven skal af ½ usprøjtet citron, 50 g hasselnødder der er ristet gyldne på en tør pande, og salt og peber i en mini-hakker eller foodprocessor og kør til en grov pesto. Pestoen kan anvendes til pasta, som dip eller sammen med røget laks.
  • Salat: bland grofthakket brøndkarse med fileter af pink grapefrugt, skiver af avocado og vend det med en dressing af citronsaft, olivenolie og dijonsennep. Top med rejer eller krabbekød.
  • Røræg: rør hakket brøndkarse i røræg sammen med en skefuld cremefraiche og drys med lidt dukkah ved serveringen.
Rød skovsyre er smuk med sine små kløverlignende blade, der kan pynte både på forretter, hovedretter og desserter. Skovsyre blev populær i forbindelse med ny nordisk mad, og kan benyttes som en syrlig smagsingrediens i salater, kolde saucer og dressinger. Den kan hakkes let og anvendes som krydderurt i kryddersmør eller i en omelet.

Portulak er en meget gammel haveurt, der stort set altid fandtes i de gamle klosterhaver. Ikke mindst for dens kødfulde blade, der bl.a. er en kilde til de sunde omega-3 fedtsyrer. I dag har portulak har fået en renæssance efter at have været glemt i mange år.
Den kan anvendes rå, groft hakket som ingrediens i en salat, hvor den giver en smag á la sukkerærter. Eller blade og stængler kan koges let og blandes i kartoffelmos, saucer eller supper.

Tallerkensmækker smager kål- og sennepsagtigt og kaldes derfor også for blomsterkarse. Dens bitre smag gør sig godt som ingrediens i salatskålen og dressinger – steder hvor man også kan finde på at bruge rucolasalat eller karse. Dens høje indhold af C-vitamin og jern gavner immunforsvaret.

Ærteskud har en intens smag af ærter med dejlig sødme og sprødhed. De er så smukke og dekorative og pynter på smørrebrød og i salater eller kan anvendes i sandwich. Ærteskud, pærer, avocado og valnødder klæder hinanden rigtigt godt.
Ærteskud er rige på antioxidanter, folinsyre og karotener, alle er de næringsstoffer til immunforsvaret.


VEGETABILSKE PROTEINER
Der bliver stadig større fokus på plantebaseret mad. Flere færdige vegetariske og veganske retter kommer til, og senest er kommet forskellige slags vegetabilsk fars – hos Dalgaard finder du Klassisk falafelfars og Falafelfars med rødbede (findes i kølemontren på delikatessetorvet). Hvordan er det nu med proteinerne – hvor kommer de fra i en plantebaseret kost? Bælgfrugter, mandler, nødder, quinoa, svampe og grønne grønsager er nogle af de mange kilder. Disse plantebaserede kilder har, ud over proteiner, også masser af fiber, mineraler, vitaminer og plantestoffer, der blandt andet beskytter vores celler mod skader fra frie radikaler.

Et par ideer til planteproteiner:
  • Hampefrø: indeholder en tredjedel protein, herunder de 9 essentielle aminosyre, som vi ikke selv kan danne, men må spise os til. Hampefrø smager nøddeagtigt og kan anvendes i salater, brød, knækbrød og boller, som drys på morgenmaden eller i smooties.
  • Grønne grønsager: broccoli, asparges og spinat er faktisk kilder til proteiner, samt C- og K- vitaminer. Grønsagerne virker antiinflammatoriske og kan dermed forebygge en række livsstilssygdomme. Anvendelsen af de grønne grønsager har ingen ende – skal det være enkelt, så blot en grøn smoothie, en grøn smoothie bowl eller i salater og som tilbehør.
  • Linser og bønner: disse kan indeholde op til 35% protein. Derudover fiber, B-vitaminer og plantestoffer. Jo mere farvet bønnen er, jo flere plantestoffer, en rødbrun kidneybønne har til eksempel flere end en lys kikært. Hos Dalgaard finder du også pasta lavet af bønner fx af belugalinser, røde linser, azukibønner og sojabønner.
  • Kakao: den rene kakaobønne er en fin kilde til protein og indeholder flavonoider (plantestoffer) - den mørke chokolade (70%) naturligvis flest – mørk chokolade er sundt guf til ”den søde tand.
  • Græskarkerner: smager fantastisk enten rå eller let ristet på en tør pande. De er små sundhedsbomber med proteiner, fibre og mineraler. Desuden plantestofferne fytosteroler, der har en hæmmende virkning på uønsket vækst af prostata. Kernerne bruges som snack, dryppet med lidt soja – eller i brød, knækbrød, på grøden eller drysset på salater.
Prøv et par spændende og lækre opskrifter med vegetabilske proteiner:

SOVS BY MAX
På hylderne ved saucer finder du et produkt ”Sovs by Max”, saucer i sjove indpakninger, nemme at tilberede, velsmagende - og så indeholder de ingen tilsætningsstoffer.
Produkterne fås på glas eller i portionsanrettede poser og skal blot varmes op i mikroovn, gryde eller vandbad. Der er lang holdbarhed ved uåbnede produkter, men når saucerne først er åbnet, kan de holde sig friske i to til tre dage - det skyldes, at de er baseret på naturlige råvarer - og ingen tilsætningsstoffer.
Alle slags saucer hos Sovs By Max er glutenfri.

  • Bearnaisesauce: skalotteløg, estragon og smør.
  • Pebersauce: skabt af cognac, hvidløg, fløde, tomat, porre og rosmarin – en kraftig sovs til mørkere kød.
  • Rødvinssauce: med ingredienser som rosmarin, skalotteløg, cognac, løg og gulerod – passer til oksekød, steg og vildtretter.
  • Eksotisk sauce: en vegetarisk sauce med blandt andet kokos, kommen, karry og koriander. En sauce, der gør sig til skaldyr, gris, fjerkræ, fisk og risretter.
  • Jægersauce: en raffineret og ret kraftig sovs med ingredienser af ribs, rødvin og timian. En sauce, som passer til vildt og tungere kødretter.
  • Hvidvinssauce: der passer perfekt til fisk – og med ingredienser af blandt andet citron, citrongræs, ingefær, hvidvin og skalotteløg.
  • Hverdagssauce: med ingredienser som løg, tomat, timian og persille. Hverdagssaucen der er lavet, specielt med tanke på børn.

Netop nu 2018

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00