Juni

BYG EN SALAT
Tænk i forskellige teksturer ved at kombiner sprøde, bløde, knasende og cremede teksturer, blandt andet nødder, fisk og skaldyr, ost, grillede grønsager, avocado, lynstegt kød, sprøde salater og en dressing.
Dressingen har flere funktioner: den binder salatens smage og teksturer sammen. Den kan tilføre smag, og desuden giver den salaten væde. En kombination af god olivenolie, citronsaft, lidt sennep og salt er en klassiker.
Friske krydderurter er altid godt, gerne rigeligt og flere forskellige slags – og så ser det smukt på salaten.
Salatblade: det er vigtigt at salaten er lækker og indbydende og nem at spise. Så riv gerne salatbladene i mundrette bidder. Længere nede i teksten kan du se omtale af nogle af de mange salattyper, som Dalgaard forhandler – lige som du også finder poser af blandede salater i Grøntafdelingen.

En velkomponeret salat kan sagtens være et fuldgyldigt måltid i sig selv - eller tilbehør til sommerens retter.

Det kan være salater af:
  • Stegt kyllingekød, blød avocado, æbletern og babyspinat – vendt med en pesto af friske ærter, mynte, citronsaft og hvidløg
  • Tabbouleh af blomkål og courgette vendt med friske krydderurter som persille, koriander og mynte – pyntes med granatæblekerner og hakkede valnødder
  • Tunsalat med cherrytomater, kogte bønner, basilikum, kapers, oliven og rødløg
  • Salat af rejer, mangotern, agurkestrimler og brøndkarse
Hos Dalgaard finder du spændende og velsmagende dressinger til din salat:
A L Oliviers dressinger er franske dressinger fra en virksomhed nær Nice:
  • Olivenolie og balsamico
  • Olivenolie, rosmarin, citron og timian
  • Olivenolie, lime, ingefær og mango
  • Dressinger fra Newman´s Own:
  • Ranch (dild og hvidløg)
  • Caesar
  • Blue Cheese
Stokes dressinger:
  • Creamy Ceasar
  • Mango & Orange
  • Hindbær & Balsamico
Der findes et utal af skønne salater, hver med deres smag og udseende:
  • Feldsalat også kaldet vårsalat, er hvor hver plante danner en lille åben roset af små blade. Smagen er mild med nøddearoma. Den passer fint sammen med valnødder, der har ligget i valnøddeolie, lidt balsamico-eddike, salt og peber. Til sidst vendes salaten i.
  • Egeblad kaldes også for rød krølsalat. Den er smuk at se på, alene med dens farvespil i rødlige og grønne nuancer. Bladene sidder løst og er krøllede, hvilket man skal være opmærksom på, når man skyller den – der kan sidde jord i mange små folder. Egeblad er en mild salat, der fint kan blandes med andre salater og krydderurter.
  • Romainesalat, også kaldet romersk salat, er en salat med lange faste blade og en karakteristisk nøddeagtig smag. Salaten anvendes ofte til Cæsarsalat.
  • Friséesalat kaldes også kruset cikorie. Det er en meget kraftig og let bitter salat, som passer fint i blandinger med andre salattyper. Den er god som pynt, da den er meget dekorativ.
  • Radicchio er det italienske navn for rød cikoriesalat. De bitre rød-lilla salathoveders smag og farve giver en god kontrast, når den blandes med andre typer af salatblade. En del vil syntes, at radicchioen er for bitter serveret for sig selv, men prøv den sammen med noget sødt som fx skiver af moden pære.
  • Rucolasalat kaldes også salatsennep og har en let bitter peberagtig smag. Den er egentligt ikke en salat, men hører til Korsblomstfamilien og er uhyre populær. Brug de hele blade eller riv de store blade i mindre stykker. Vend dem i en vinaigrette eller blot lidt god olivenolie suppleret med flager af parmesanost.
  • Mangoldsalat er smuk med sit grønne blad og den røde stilk, og den pynter i enhver salat. Den kan anvendes i en blanding af andre salatblade. Eller den kan vendes med kogte rødbedetern, balsamicoeddike, olivenolie og fetaost.

ASPARGES:
Netop nu er det sæson for grønne og hvide asparges. Asparges smager skønt, de er smukke og fyldt med masser af næring. De har fibre, der gavner din fordøjelse. Desuden binder de kolesterol og brugte hormoner til sig, og får dem ud af kroppen. Asparges er desuden rige på B- og C-vitaminer, og indeholder stoffer, der til gode ser leverens afgiftningsevne – og så er asparges kalorielette.
Asparges er nemme at tilberede på grillen, fx kan du grille asparges og lægge dem på et fad. Dryp derpå med brunet smør og drys med ristede mandelflager. Eller grillede asparges drysset med rucolasalat og høvlet parmesan og dryppet med balsamicoeddike.

Prøv min lækre opskrift:salat m/asparage, bacon & babyspinat


KRYDDERURTER: Krydderurter giver masser af smag til kød, fisk og grønsager.

  • Mynte fås i flere varianter, og er en klassiker sammen med lam. Friskhakket mynte smager fantastisk i yoghurt og frugtsalat eller i en smoothie. Smager også skønt i friske rå forårsruller sammen med agurk, gulerødder og koriander
  • Dild kendes som drys på kartoffelmaden eller i kryddersmør. Dild mister sin smag ved opvarmning, så den skal først tilsættes lige inden serveringen
  • Purløg anvendes til æggeretter, kartofler, salater og marinader – og naturligvis som det grønne drys
  • Citronmelisse benyttes både i det søde og det salte køkken. Til salater, fisk, saucer, supper og desserter
  • Oregano har en let røget smag, der passer godt til tomater, lam, fisk, pasta og pizza. Er også fin i farsretter, gerne sammen med persille og en smule rosmarin
  • Estragon passer fint til fisk, kylling, svampe, tomater og i bearnaisesauce
  • Koriander er allerbedst drysset rå. Koriander passer i salsa, guacamole og asiatiske retter. Enten kan man lide den – eller ikke. Kan man li` den, så er den velegnet til at fjerne tungmetaller fra kroppen
  • Basilikum kendes især fra pesto, eller sammen med skiver af tomater og mozzarella. Den anvendes bedst frisk, hvor dens aromatiske smag bevares
  • Bredbladet persille anvendes til pesto, marinader, salater eller i en smoothie fx sammen med dadler og mandelmælk
  • Brøndkarse egner sig til pynt på æggeretter, til kryddersmør og i omeletter. Eller ganske enkelt som tilbehør til fisk eller kød
  • Timian har en karakteristisk aroma, der passer godt til okse- og svinekød. Til kylling, supper, gryderetter og i saucer
  • Rosmarin passer sammen med ovnstegte kartofler, hvidløg, lam og ris. Og passer fantastisk sammen med tomater, serranoskinke og mozzarella

BLOMKÅL:
I tidligere artikler har jeg nævnt blomkål, men et blomkålshoved har bare så mange anvendelsesmuligheder både sommer og vinter, at det må med igen. Og så er den super sund.
De små buketter ligner næsten små valnødder, og begge minder de lidt om vores hjerne i udseende. Begge er de super kost til din hjerne. Blomkål er fyldt med B-, C- og K-vitaminer og plantestoffer, der alle holder hjernen skarp og stimulerer hukommelsen. Desuden stimulerer kål din lever til at arbejde optimalt, så kroppen bliver fri af uønskede toksiner.
Blomkål kan medvirke til at forebygge de hormonfølsomme kræftformer, fordi kål er hormonvenlig og påvirker leverens enzymer, så de fremmer udskillelsen af den skadelige østrogenform.
Blomkål er en fantastisk kilde til mineralet mangan, der hjælper kroppen med at producerer energi ud fra den mad, du spiser.
Blomkål giver et stabilt blodsukker, og de der hælder til LCHF (low carb high fat) bruger ofte blomkål til pizzabund, en wrap eller som erstatning for ris og couscous, for at minimeremængden af mel og korn.
Blomkål har desuden en særlig evne - den gør ting cremede – tænk blot på blomkålssuppe, der kan blive cremet helt uden fløde.

Prøv en af disse to delikate salater m/blomkål:
Enkel salat m/blomkål, saltede mandler & parmesan Salat m/blomkål & friske ærter

SANKT HANS DEN 23. JUNI
Sidst i juni er det midsommer og Sankt Hans, og denne dag blusser bålene rundt i hele landet. I Hørsholm er der bål ved søerne ved Hørsholm Kirke.
Det er Johannes Døberen, der har lagt navn til Sankt Hans. Kombinationen af heksen på bålet og Midsommervisen er, så vidt vides, brugt første gang ved en midsommerfest på Jelling Seminarium omkring år 1900. Selve visen stammer fra Holger Drachmanns ”Der var en Gang”, som blev opført på Det Kongelige Teater i 1887. Danmarks sidste heks blev henrettet i 1693!
Ofte lægger Sankt Hans aften op til, at man samles med venner og familie. Det kan være ganske enkelt med grillpølser og snobrød over bål, grillede skumfiduser - og en kage eller dessert derefter.
Eller måske serveres fisk eller skaldyr kombineret med grønne eller hvide asparges, en rejemad, pil-selv rejer eller et stjerneskud. Eller stegte kyllingelår, pariserbøf eller frikadeller og kartoffelsalat.
Desserten kan være jordbærkoldskål, jordbærkage eller friske jordbær med is eller flødeskum til.
Skal der en picnickurv med til bålet, kan den fyldes med pandekager fyldt med laks og citroncreme, rejesalat med belugalinser, bønnecreme, lækkert brød, sandwich med tun- eller hønsesalat, muffins og rabarbersaft – og kølig vin til de voksne.

Opskrifter til Sankt Hans: Grøn bønnecreme Jordbærkage

Netop nu 2018

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00