Biryani

Ingredienser

2 løg, finthakkede
1 tsk. hele korianderfrø
1 kanelstang
2 hele nelliker
2 laurbærblade
4 grønne kardemommekapsler
1 spsk. garam masala
½ tsk. gurkemeje
½ tsk. chiliflager (kan være meget stærke)
2-3 cm ingefær, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
Olivenolie
500 g udbenede kyllingeoverlår
200g basmatiris, skyllede og dryppet af i en si
Kværnet salt og peber
Mynte, grofthakket
Koriander, grofthakket
1 håndfuld cashewnødder, ristet let gyldne på en tør pande

Fremgangsmåde

Varm olien og svits løg sammen med alle krydderierne i en gryde. Lad det sautere 10 minutter – ved lav varme, det må ikke blive brunt.

Tilsæt kyllingestykkerne og sauter dem i 5 minutter.

Kom risene i gryden og kom vand i, så det lige netop dækker indholdet i gryden.
Læg låg på og lad det hele simre ved lav til middel varme.

Fyld eventuelt ekstra vand på, hvis det koger væk, inden risene er møre.

Efter ca. 20 minutter er retten færdig og der krydres med salt og peber.
Serveres med limebåde og drysset med krydderurter og ristede cashewnødder.

Udskriv opskrift