(4 personer)
Ingredienser:
1 stor (1½ kg) kylling, delt i 8 stykker
3 spsk. mel krydret med salt og peber
Olivenolie til bruning
3-4 dl tør eller halvtør cider
Smør til stegning af svampe
350 g svampe, fx østershatte, markchampignon, portobello, skåret i mundrette tern eller skiver
1 laurbærblad
Et par kviste timian
5 spsk. piskefløde
2 tsk. sennep
Kværnet salt og peber
Hakket persille til drys
Sådan gør du:
Vend kødet i mel og ryst det overskydende mel af.
Brun alle kyllingestykkerne i olie på en pande, af et par omgange, og læg dem til sidst i en gryde.
Hæld 2½ dl cider på panden, skrab pandebunden og hæld væden over kødet.
Spæd eventuelt med mere cider, så det står halvt op om kødet.
Varm smør på en anden pande og steg svampene blidt, til de begynder at afgive væde.
Hæld svampe og væde ved kødet.
Kom laurbærblad og timian i gryden og bring det til at simre.
Lad det hele simre, med låget halvt lagt på, i 1½ time til kødet er mørt – vend kødet en gang undervejs.
Fjern laurbærblad og timian og kom væden i en lille gryde.
Pisk fløde og sennep i og lad det lige komme op til kogepunktet.
Krydr med salt og peber og hæld saucen over kød og svampe.
Lad det lige varme igennem ganske kort, drys med persille og server retten fx med kartoffelmos og grønne grønsager.