Helleflynder m/brøndkarsesauce

(4 personer)

Ingredienser

4 skiver (á ca. 175 g) helleflynder med ben
2 skalotteløg, skåret i meget tynde skiver
1 dl hvidvin
1 dl fiskebouillon
50 g valnødder
2 potter brøndkarse
1 dl piskefløde
Salt og kværnet peber

Sådan gør du:

Drys fisken med lidt salt. Bring hvidvin, bouillon og løg i kog i en bredbundet gryde og lad det simre uden låg, til
løgene er møre og væden kogt lidt ind.
Læg fiskestykkerne i gryden og kog dem sagte under låg i 10 minutter.
Tag gryden fra varmen.
Si væden op i en blender og lad fisken blive i gryden under låg.
Blend fiskevæde, valnødder og ¾ af brøndkarsen til en fin, grønlig sauce.
Hæld saucen i en gryde, tilsæt fløden og varm det lige netop igennem.
Smag til med salt og peber.
Anret fisken, hæld saucen over og pynt med resten af brøndkarsen.

Udskriv opskrift