Krydret ovnstegt kylling

(4 personer)

Ingredienser:

1 stor kylling
2 spsk. peanutbutter
2 spsk. tamari/sojasauce
1-2 røde chili, uden kerner og finthakkede
2 store fed hvidløg, pressede
1 tsk. revet ingefær
Reven skal og saft af 1 usprøjtet lime
1 spsk. olivenolie
Kværnet salt og peber
½-1 bakke koriander, grofthakket

Sådan gør du:

Tilbered en krydderblanding:rør peanutbutter sammen med sojasauce, chili, hvidløg, ingefær og limeskal.
Læg kyllingen i et ovnfast fad (ca. 25 x 35 cm).
Løsn brystskindet forsigtigt med en finger og skub krydderblandingen ind mellem skindet og kødet – jo længere ind jo bedre, og det skal ikke ligge i klumper.
Pensl kyllingen med olie og krydr med salt og peber.
Sæt fadet i en 210° varm ovn i 20 minutter.
Tag fadet ud og øs væden fra fadet over kyllingen.
Sænk varmen til 180° og hæld 2 dl vand ned i fadet (ikke over kyllingen).
Sæt fadet i ovnen igen ca. 45 minutter, til kyllingen er færdigstegt.
Når kyllingen er færdig, dryppes den med limesaft, drysses med koriander og trækker 10 minutter.

Udskriv opskrift