Grillet kalvefilet m/italiensk brødsalat

4 personer

Ingredienser:

4 skiver kalvefilet fra Danish Crown
Dalgaard olivenolie fra Daniel Letz
Salt
Peber
½ stk. hvedebrød (gerne daggammelt)
Hvid balsamico fra Menu Italiano
150 g Semidried italienske cherry tomater fra Farris, delikatessen
2 tsk. kapers
4 stk. tomater
2 fed hvidløg
4 ansjoser

Sådan gør du:

Start med at komme lidt olivenolie på dine kalvefileter, og giv dem lidt groft salt samt friskkværnet peber. Læg kalvefileterne på grillen, og steg dem 2 minutter på hver side. I mellemtiden skærer du skorpen af brødet og deler det i mindre stykker, inden du kommer dem i en skål. Pas på med at lave stykkerne for store, for så har de sværere ved at optage væde og blive bløde. Tilføj en rundhåndet omgang olivenolie, hvid balsamico, salt og friskkværnet peber. Herefter kommer du dine semidried cherry tomater og lidt kapers i skålen. Skær de solmodne tomater i grove stykker, og kom dem op i skålen sammen 2 finthakkede hvidløg. Mens du rører salaten sammen, må du godt mase tomaterne, så væden kommer ud i skålen og bliver optaget af brødstykkerne. Til sidst skærer du fire ansjoser i små stykker og vender dem i salaten. Lad den trække i 4-5 minutter, så væden kan arbejde sig ind i brødet.

Anret din kalvefilet midt på en flad tallerken. Giv den en anelse olivenolie, og krydr den med salt og peber. Pynt med en god portion af den italienske brødsalat på toppen.

Velbekomme!

Udskriv opskrift