Lammekoteletter m/saltbagte kartofler

Ingredienser:

16 små lammekoteletter med skaft
Kværnet salt og peber
Olivenolie
Smør

Marinade
Saft og reven skal af 1 usprøjtet citron
1 dl olivenolie
1 dl cognac
1 bundt persille, hakket
3-4 stilke rosmarin, kun bladene bruges
2-3 fed hvidløg, i tynde skiver

Kartofler
1 kg små, nye (importerede) kartofler, skrubbede
½ kg groft salt
1 dl vand
2 spsk. hvedemel
Olivenolie til fadet
2-3 fed hvidløg, i skiver
Rosmarinkviste

Sådan gør du:

Skrab alle lammeskafterne fri for kød.
Krydr lammekoteletterne med salt og peber og læg dem i et stort fad.
Pisk marinaden sammen og hæld den over koteletterne.
Dæk fadet med film og sæt det i køleskabet mindst 2 timer, men gerne natten over – og vend kødet af og til.

Kartoflerne: bland saltet med vand og mel. Smør et ovnfast fad med olie og drys med hvidløgsskiver og rosmarinkviste.
Læg kartoflerne ovenpå i ét lag.
Kom saltblandingen over og lad den komme godt ned i alle sprækker og revner.
Bag kartoflerne i en 200° varm ovn 20-30 minutter, og stik i kartoflerne for at mærke om de er møre og sprøde.

Hæld marinaden fra koteletterne og dup dem tørre.
Steg koteletterne i smør og olie, nogle få minutter på hver side afhængigt af koteletternes størrelse.
Bank saltet af kartoflerne og server dem til sammen med en grøn forårssalat.
Saltet skal bankes af, netop når kartoflerne er møre, ellers bager de videre i saltet og bliver for møre.

Udskriv opskrift