Salat med rosenkål, druer og hasselnødder

Ingredienser

300 g rosenkål
40 g smør
300 g druer, grønne og røde, uden sten og halverede
100 g hasselnøddekerner

Sådan gør du

Spred nødderne ud på en bageplade og sæt dem i en 200° varm ovn 4-5 minutter.
Hold øje med dem, så snart de får mange sprækker, hældes nødderne i en sigte og nulres mod hinanden, så hinderne smuttes af.
Varm smørret på en sauterpande og vend rosenkålene rundt.
Tilsæt ½ dl vand og læg straks låg på, og damp kålen sprød-mør ca. 8 minutter.
Tilsæt druerne og varm dem med under omrøring 1-2 minutter.
Bland nødderne i og server sammen med julens fugle eller stege.

Udskriv opskrift