Kartoffelsalat med varmrøget ørred og dild dressing

Du skal bruge:

Salat
600 g små æggeblomme- eller aspargeskartofler
200 g varmrøget ørred eller laks
2 forårsløg
2–3 stængler bladselleri
2 spsk. kapers

Dilddressing
1 håndfuld dild
1 dl cremefraiche 9%
½ spsk. æbleeddike
havsalt
friskkværnet sort peber

Sådan gør du

Vask kartoflerne og kog dem forsigtigt møre i letsaltet vand i ca. 12–15 minutter.
Køl dem af.
Pluk fisken i mindre stykker.
Kom drænede kapers i en lille skål og skær forårsløgene og bladsellerien i fine skiver.

Hak dilden groft og vend halvdelen i cremefraichen, smag til med æbleeddike og salt og peber.
Vend kartoflerne med dilddressing, fisk, løg, bladselleri, kapers og resten af dilden.
Pas på at fisken ikke går for meget i stykker, når du vender rundt.
Smag til med salt og peber og justér evt. smagen med lidt mere æbleeddike, hvis salaten mangler syre.

Udviklet i samarbejde med Meyers Madhus.

Udskriv opskrift