Rodfrugtpostej

Ingredienser

1 stort løg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakkede
5 spsk. olivenolie
2 tsk. karry
3 spsk. sød soja (Ketjap manis)
3 spsk. sød chilisauce
3-4 rødbeder, groft revne
1 pastinak, groft revet
2 gulerødder, groft revne
1 æble, groft revet
2 mellemstore kartofler
½ dl rosiner
½ dl hasselnødder, grofthakkede
1 æg
3 spsk. hvedemel
Kværnet salt og peber

Sådan gør du

Varm olien i en gryde, tilsæt karry og lad den brænde af.
Sauter løg og hvidløg et par minutter.
Tilsæt soja og chilisauce og sauter videre 1-2 minutter.
Tilsæt de revne grønsager og æble og lad det hele stege ca. 10 minutter.
Kom rosiner og nødder ved og lad dem varme med et par minutter.
Tag gryden fra varmen og rør æg, mel, salt og peber i.
Hæld blandingen i et smurt ovnfast fad og bag postejen i en 200° varm ovn ca. 45 minutter.

Udskriv opskrift