Februar 2019

2019

FEBRUAR MED ENERGI – OG ET STÆRKT IMMUNFORSVAR!

Februar er en kort måned, men byder alligevel både på kyndelmisse og Valentinsdag – og de første erantis er dukket op. Fastelavn ligger ofte også i februar, men i år må vi vente med fastelavn til begyndelsen af marts.

Kyndelmisse er oprindeligt en katolsk helligdag, og ordet betyder lysmesse. I Danmark kender vi måske bedst kyndelmisse fra Steen Steensen Blichers sang ”Det er hvidt herude”. Kyndelmisse falder den 2. februar, og vi kan bruge kyndelmisse som en god anledning til at tænde masser af levende lys i en kold og mørk tid.

Februars kulde kalder på varmende mad til kroppen. Rare, hyggelige måltider, måske one-pot eller alt-i-et fad. Supper og simremad – retter der tilberedes den ene dag, men som smager lige så godt, ja måske bedre dagen efter, hvor retten har udviklet endnu flere smags- og aromastoffer. Umami-smagen udvikler sig også yderligere ved opbevaring og opvarmning. Det er vigtigt at opbevare retten koldt og ikke for længe.

Februar ligger midt i vinteren, og sæsonen for forkølelser er skudt i gang. Så det er en rigtig god idé at holde immunforsvaret i topform. Immunsystemet er en samling celler, der er spredt rundt i kroppen. Og som resten af kroppens celler skal det have de rigtige byggesten for at fungere. Det betyder en kost, der er god for immunforsvaret og for tarmsystemet. For selv om tarmsystemet sidder inde i kroppen, er den en af kroppens allerstørste barriere til at sikre, at skadelige bakterier ikke trænger ind i kroppen.

Ganske enkelt handler det om en fiberrig kost, hvilket vil sige bær, grønsager, bælgfrugter, nødder og grove kornprodukter – og probiotiske bakterier som du fx finder i de syrnede mælkeprodukter, kefir, surkål og kombucha. Suppler gerne med hvidløg, jordskokker, porre og løg som alle indeholder præbiotika, der får de sunde tarmbakterier til at formere sig.
Desuden fisk, især de fede som sild, laks, ørred og hellefisk, fordi de indeholder de flerumættede omega-3 fedtsyrer, der virker som signalstoffer for immunforsvaret. Omega-3 fedtsyrer får du også fra hampefrø, chiafrø og valnødder.
Det kendte husråd som hvidløg er stadig effektivt, idet hvidløg virker anti-bakterielt – eller rådet om en varmende suppe, fx kyllingesuppe, der indeholder carnosin, som gavner kroppens immunforsvar og hjælper mod influenzalignende symptomer. Nedenfor kommer lidt flere råvarer, der også styrker immunforsvaret.

Et velfungerende immunforsvar handler ikke kun om, hvad du spiser, men også en god nattesøvn, fysisk aktivitet, om at holde kroppen varm og ikke mindst, at undgå langtidsstress.

CITRUSFRUGTER

Citrusfrugter indeholder mange C-vitaminer, der har stor betydning for kroppens immunforsvar.
Spis meget gerne frisk, rå frugt. C-vitamin er nemlig meget lys- og varmefølsomt. Det betyder at hvis frugt eller grønsager opvarmes, så reduceres indholdet af C-vitamin markant.

Pomolo er den største citrusfrugt og med en meget tyk skal. Frugtkødet er mildt med en både sød og syrlig smag. Pomolo er god i salater, hvor den tilfører friskhed – eller fintsnittet ovenpå et surmælksprodukt.

Lime anvendes ofte på samme måde som citron, men smagen er mere aromatisk og rund. Lime er selvskrevet i det asiatiske køkken både i wok- og thairetter – og i det mexicanske køkken er den uundværlig. Limesaft og skal er god til fisk og skaldyr og i dressinger. I dessertkøkkenet er lime god sammen med kokos og fløde. Lime udtørrer hurtigt, hvis de opbevares ved stuetemperatur, derfor skal de på køl.

Appelsiner bugner af C-vitamin og flere hundrede plantestoffer, blandt andet betakarotin og limonen, der alle gør dit immunforsvar topform.

Appelsiner kan anvendes til:

  • Salat af appelsin, julesalat, fintsnittet fennikel og pistacienødder
  • Appelsiner sammen med fintsnittet kål og valnødder
  • Salat af appelsin, julesalat, granatæblekerner og valnødder
  • Ristede rodfrugter blandet med appelsinskiver og radicchiosalat – toppet med ristede hasselnødder og gede- eller fetaost
  • Kylling med appelsin, kardemomme, kanel og tranebær
  • Andebryst med appelsin og søde kartofler
  • I supper og saucer – til juice og smoothies
  • Et shot af appelsinsaft, friskrevet ingefær og en anelse flydende honning
  • Rå eller kogt appelsinmarmelade
  • Is, fromage, kager, muffins, cupcakes

ROSENKÅL

Navnet er smukt, men smagen afskrækker mange. Det er faktisk synd, og skyldes formentligt en forkert tilberedning. De små kål skal tilberedes varsomt.

Rosenkål indeholder fibre, vitaminer og mineraler som booster immunforsvaret, og bitterstoffer, der hjælper leveren til at fungere optimalt.

Koger du kålen for længe, begynder den at lugte og smage af svovl, men lynsteger du den, bager den let eller damper den, smager den i stedet svagt af nødder. Og tilbereder du rosenkål let, letter du kroppens optagelse af kålens næringsstoffer.

Rosenkål gøres klar ved, at de yderste grove blade pilles af. Hvis kålen skal spises rå, pilles hvert enkelt blad fra hinanden, eller de små kålhoveder snittes fint og lægges i koldt vand, for at bevare sprødheden.

GULERØDDER

Guleroden har et meget højt indhold af det orange plantestof betakarotin, som omdannes til A-vitamin i kroppen. A-vitamin styrker immunforsvaret, og er vigtigt for dine slimhinder, der også er en del af immunforsvaret. A-vitamin er fedtopløseligt, så spis gulerødder sammen med lidt fedt fx fra mandler eller nødder, så optages A-vitaminet endnu bedre.

Guleroden kan nærmest det hele:

  • Gulerodssuppe med ingefær

  • Smoothie med gulerod, havtorn og appelsinjuice

  • Lange strimler af gulerod kan blancheres ganske kort og fungere som en slags pasta

  • Småbitte gulerodstern er flotte over en rødbedesalat

  • Salat af gulerødder, avocado, ananas, pekannødder og en karrydressing

  • Steg gulerod i skiver med masser af tynde skiver af hvidløg

  • Ovnristede gulerødder med timian

  • Gulerodskage eller muffins med gulerødder er klassikere

Prøv evt. følgende opskrifter:

 

ENERGIKICK

Trænger du til at få boostet dit energiniveau her i februar, så du kan være frisk hele dagen. Så suppler gerne din kost med nogle af disse energigivende råvarer. I november 2018 skrev jeg også om mere energi og overskud, men her har jeg valgt at tage nogle andre råvarer med.

Hytteost har lavt fedt- og kalorieindhold, men er fuld af protein, der kan løfte og opretholde dit energiniveau. Hytteost kan spises som snack, dessert eller som en frokostret tilsat grønsager.

Edamame bønner er en fedtfattig og proteinrig kilde til langtidsvirkende energi og mæthed. Sojabønner fungerer både i kolde og varme retter, og kan anvendes i salater, supper og postejer.

Mandler, frø og nødder mætter godt og er fyldt med mineraler, gode fedtstoffer og sund energi.

Ingefær har en krydret, frisk smag. Den virker antiinflammatorisk, sætter din forbrænding i vejret og øger dit energiniveau.

Æg har gode fedtstoffer i blommer og et højt energiniveau i hviden. Desuden får du jern og D-vitamin, der begge bidrager til et øget energiniveau.

Bær, frugt og grønsager er fyldt med vitaminer, mineraler og fibre, der øger blodgennemstrømningen og tilførslen af ilt til kroppen, hvilket både kan mærkes på din energi og dit velbefindende.

Grøn te indeholder både koffein og teobromin, der begge modvirker træthed og skærper din opmærksomhed.

Kokosvand smager fantastisk og er fyldt med næringsstoffer, der giver din hjerne og muskler energi. Kokosvand er et godt alternativ til vand efter at have dyrket sport.

Prøv disse energigivende opskrifter:

    FEBRUAR ER KRYDRET MED ASIATISKE INGREDIENSER

    I artiklen for januar nævnte jeg, at der ses en tendens til, at vi vender os mod det asiatiske køkken. Det ses også i restaurationsbranchen, hvor nye asiatiske restauranter dukker op, dels ”Vesterbro Chinese Food”, hvor både inspiration og kok er hentet fra Mission Chinese i New York, dels ”Tigermom”, hvor indehaveren har kinesisk-cambodjanske baggrund, og en fortid hos Michelin-restauranten Relæ.

    Citrongræs anvendes ofte i asiatiske retter, både supper og wokretter. Stænglen er hård og grov, så enten kan den simre med og tages op inden serveringen, eller den kan skæres ud i meget, meget tynde skiver. Citrongræs har en krydret citrussmag uden citrusfrugtens bitterhed. Smagen af citrongræs går godt til kylling, fisk og skaldyr samt oksekød. Andre smagsgivere, som passer til citrongræs er chili, ingefær, hvidløg, kaffir-limeblade og kokosmælk. Der er mest smag i den nedre, tykke del. Tilsættes citrongræsset helt, kan du med fordel banke på den tykke del med enden af en kniv, så kommer smagsstofferne stærkere frem i retten.

    Gurkemejerod er tæt beslægtet med ingefæren, men ikke helt så kendt – begge er de virkeligt gode mod inflammation og smerter i kroppen. Den optræder primært i det asiatiske køkken, hvor dens smag klæder hvidløg, citrongræs, chili, lime, koriander og salte saucer som soja og fiskesauce. Den orangefarvede knold farver meget på hænderne.
    Prøv en dejlig asiatisk suppe: Tom Kah Gai

    Fishsauce bruges meget ofte i vietnamesiske og thailandske retter. Fiskesauce er fremstillet af fermenterede saltede ansjoser, og kaldes for Asiens salt, fordi den erstatter salt i det thailandske køkken. Fishsauce anvendes blandt andet til Yam dressing, der består af chili, hvidløg, koriander, fishsauce, limesaft og sukker. Dressingen anvendes til salater, fx af en salat med pomelo, tigerrejer, brøndkarse og peanuts. Yam dressingen kan også bruges over dampede grønne bønner eller sugarsnap ærter, i nudelsalater eller over en steak, svinekotelet eller et stykke fisk.

    Koriander – krydderurten som man enten elsker eller hader. Nogle syntes den smager vidunderligt, andre at den er alt for parfumeret. Både stilk og blade kan bruges i marinader, saucer og som pynt og drys på alle asiatiske retter. Koriander stammer egentligt fra Mellemøsten og passer derfor fantastisk i couscous og tabbouli eller drysset på lamme-tagine. Koriander fås både frisk og som tørrede korianderblade – eller som stødt og som hele tørrede frø, hos Dalgaard.

    Du finder et stort udvalg af asiatisk tilbehør i Dalgaard, fx mere eller mindre stærke chilisaucer, karrypasta i forskellig farve og styrke, tandooripasta, ingefærpasta, kokosmælk og kondenseret kokosmælk, bambusskud, bønnespire og vandkastanjer. Du finder også flere slags nudler som fuldkorns-, æg-, glas- eller risnudler. I grøntafdelingen finder du tørrede limeblade, citrongræs, pak choi og shii-take svampe, der alle gør det asiatiske køkken velsmagende.
    Prøv min dejlige opskrift på: Lamme-tagine

    KYLLING

    Kyllingekød er velegnet til rigtig mange retter, og med de forskellige udskæringer og tilberedningsmåder kan retterne varieres i det uendelige. Kødet er lyst og fedtfattigt, dog sidder en del fedt i skindet, og det er faktisk synd at fjerne det før tilberedningen, for der sidder masser af smag her. En hel kylling kan give mad til mange retter, og rester af kødet kan anvendes til supper eller som fyld i sandwich og salater.

    Brystkødet er magert og mildt. Tænk gerne marinering, svøb eller fyld, så kødet får mere smag og ikke bliver for tørt.

    Lår og overlår har en anden struktur end brystkødet, og kan i højere grad tåle at blive varmet op uden at miste saftighed. Kødet er mørt og kan langtidssteges eller tilberedes i en simreret. Prøv eventuelt at massere en rub (salt og tørrede krydderier) ind i kødet og steg det i ovnen. Det giver sprødt skind og masser af smag.

    Kyllingevinger har ikke så meget kød, men det der er, er mørt og smagfuldt som lårkødet. Vingerne har en stor overflade af skind, som kan marineres og steges knasende sprødt.

    Kyllingelever smager mildt sammenlignet med anden indmad. Brug det til paté og terrine eller steg kyllingelever og server den i en salat eller på ristet brød.

    Kyllingehjerter er små, fine og velsmagende. De minder lidt om det mørke kød på den øvrige kylling.

    Opskrifter på:

    STENBIDER- OG TORSKEROGN I FISKEAFDELINGEN

    Lige nu er det højsæson både for torskerogn og stenbiderrogn.

    Friskkogt torskerogn kan nydes kogt, eller kogt og let stegt på panden, dryppet med citronsaft og serveret med dild, groft rugbrød og lidt god mayonnaise eller remoulade.
    Fiskebutikken sælger både fersk torskerogn, og torskerogn der er kogt på bedste vis med både laurbærblade og eddike.

    Stenbiderrogn er mindre end lakserogn og ørredrogn. Smagen er tydelig af hav, og oftest anvendes den naturel, kun lige rørt med salt, peber og citronsaft og serveret med lune blinis. Rognen kan også røres i kolde saucer.

    VALENTINSDAG D. 14. FEBRUAR

    Valentinsdag er kendt som ”de elskendes helligdag”, og traditionen går på, at man udveksler kort, blomster, chokolade eller andre gaver, som et bevis på gensidiges kærlighed.

    Helligdagen blev indført af pave Gelasius og er opkaldt efter den romerske præst Valentin. Legenden fortæller at, da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere halshugget den 14. februar omkring år 269. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham, efter hans død, til helgen som Sankt Valentin.

    Som nævnt de tidligere år, så har Dalgaard et utal af muligheder indenfor meget lækker og velsmagende chokolade, champagne, kurve og puder eller personlige cremer og dufte til kroppen. Har du særlige ønsker om en romantisk Valentins-buket, så er du altid meget velkommen til at kontakte personalet i afdelingen for ”Bolig og blomster”.