Lammebøffer med wasabi-dressing

(4 personer)

Ingredienser:

500 g hakket lammekød
1 fed hvidløg, presset
1 løg, revet
Kværnet salt og peber
Olivenolie til stegning

Wasabi-dressing
150 g silketofu
3 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
1 knsp. sukker
1 tsk. wasabi pulver

Sådan gør du:

Bland kødet godt med løg og hvidløg og krydr med salt og peber, og form farsen til 8 små, flade hakkebøffer.
Steg bøfferne i olie ca. 5 minutter på hver side, afhængigt af hvor gennemstegte de skal være.
Til wasabi-dressingen kommes alle ingredienser i en blender, og køres til en jævn dressing – konsistensen kan eventuelt justeres med lidt vand.
Dressingen smages til og serveres til bøfferne sammen med blandede grønne salater og kogte kerner, fx perlespelt, bulgur eller quinoa.

Udskriv opskrift